Hun serverede sunde salater, længe før det var moderne tilbage i de kødfulde 70'ere. Har skrevet og oversat 50 kogebøger om alt fra fremmede frugter til mormor-mad og moderniseret alle de gode gamle fra Frøken Jensen, der ligesom Hanne Bloch selv engang var madskribent på ugebladet Hjemmet. Selv kan hun bedst lide enkle retter med gode råvarer, gerne inspireret af Italien, hvor hun bor halvdelen af året.

Hvordan oplever du kvinders forhold til sundhed og kost i dag?
– Yngre kvinder er meget bevidste. Jeg kan jo bl.a. se det hos mine egne døtre. De dyrker motion, spiser fornuftigt, der er altid en god salat til maden. Selv mine syv børnebørn ved, at det er bedre at spise fuldkornspasta og -ris frem for den hvide pasta. Generelt synes jeg, at I har en god balance.

Kan man miste den sunde balance?
– Det er aldrig sundt at være fanatisk, og nogle gange lytter I måske lidt for meget til alle de forskellige budskaber fra kostguruer, om hvad man må og ikke må. Før i tiden var der ikke alle mulige, der kaldte sig ernæringseksperter, men der var masser af kure, hvor man kun måtte spise ananas eller kun måtte få proteiner. De har afløst hinanden op gennem årene, men princippet er det samme: At man helt skal undgå noget og have en masse af én ting. Men mennesket er et dyr, vi har brug for lidt af det hele.

Hvilken slags mad holder du selv mest af?
– Jeg bor halvdelen af året i Italien, så jeg er meget påvirket af det italienske køkken, som er veltilberedt og baseret på rigtig gode råvarer. Og vi får altid en god salat med bid i. I vinterhalvåret kan det f.eks. være med snittet kål, blomkålsstykker, bladselleri, peberfrugt Jeg har altid spist salat, længe før det blev moderne, og i 1980 lavede jeg bl.a. kogebøgerne „Fremmede frugter og grønsager” og „75 retter med grønsager”. Samtidig kom der mærkelige frugter og grønsager i butikkerne, som folk ikke vidste, hvad de skulle bruge til. Peberfrugter og auberginer var for eksempel vældig eksotiske.

Var du forud for din tid?
– Ja, og man kan jo grine af det i dag. For da jeg så også blev madskribent på Hjemmet i 1979, prøvede jeg at snige flere grønsager ind i opskrifterne, men fik at vide, at nu var det jo ikke ALT for damerne, jeg var ansat på. Så jeg skulle holde mig til kartofler, for det vidste læserne, hvad var. Jeg prøvede at sige, at jeg nu nok troede, at pastaen var kommet for at blive… Men så havde jeg jo til gengæld mulighed for at sprælle noget mere, når jeg lavede kogebøger.

Men Frøken Jensens kogebøger er jo klassiske opslagsværker udi en opbagt sovs, dem har du også moderniseret?
– Ja, og der skulle jeg jo være tro mod de oprindelige udgaver og samtidig opdatere dem til, hvordan vi laver mad i dag. Frøken Jensen døde i 1923, så i hendes retter indgår f.eks. margariner og grønsager på dåse, for det brugte man dengang. Og meget tunge, opbagte sovse og hvide brød, som ingen har lyst eller tid i dag. Men nu er margarinen erstattet af smør, og opskrifterne er redigeret voldsomt. Og bøgerne er stadig fine, hvis du skal lave klassisk „mormor-mad”, og opskrifterne er så vidt muligt tilpasset de moderne kostberegninger omkring fedtindhold.

Hanne Bloch har skrevet og oversat over 50 kogebøger. Her står hun med "Mit Italienske Køkken", som hun selv har skrevet.


Hvordan tænkte man i sund kost dengang?
– Maden skulle frem for alt smage godt, og så skulle den gerne være sund og nærende. Jeg har altid selv kunnet lide meget grøn og ikke for fed mad. Min baggrund inden for ernæring har også lært mig meget om kostens sammensætning. Men der har jo været skiftende mad-trends. Da jeg var ung, var rødt kød det helt hotte og pommesfritter friturestegt i olie ad to omgange. Siden var der en fondue-periode, og senere skulle vi alle sammen grille – det har ikke været lige sundt alt sammen.

Hvad er den største misforståelse omkring sundhed i dag?
– Det er bestemt ikke forkert, at man skal spise fuldkornspasta frem for den hvide pasta. Men nu har vi i så mange år fremhævet middelhavskosten som værende sund, og den almindelige italiener spiser altså ikke fuldkornspasta. Til gengæld består måltidet ikke alene af pasta, de spiser jo mange flere grønsager, gode olier og knap så meget kød, som vi gør herhjemme. Så igen – det handler ikke om at bandlyse én ting, men om at finde en balance, som er sund.

Hvad har overrasket dig mest i alle de år, du har arbejdet med mad?
- Lige nu har jeg en kæphest: En vietnamesisk fisk ved navn Pangasius, som er ved at udkonkurrere gode danske fisk som rødspætter og skrubber. Den ligger i de danske frysediske, er billig, og så er den opdrættet i Mekong-deltaet i nogle inddæmmede områder, som indeholder det mest forurenede, ulækre vand. Jeg har selv været der og set det. Jeg forstår ikke, at det kan lade sig gøre.

Læs også: Slip af med sukkerafhængigheden.