Sover du ikke optimalt? Måske træner du for hårdt lige før sengetid, spiser for lidt eller har en knapt så gunstig døgnrytme. Se her, hvordan du får den skønneste nattesøvn.
14. feb
7 gode råd til den skønneste nattesøvn...
✚ Skab en god søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, også i weekenderne.
✚ Undlad at motionere for hårdt, før du skal sove. Yoga eller åndedrætsøvelser egner sig bedst til at gøre dig afslappet.
✚ Prøv at undgå skarpt lys og meget følelsesbetonede udsendelser i fjernsynet eller alt for spændende bøger lige inden sengetid.
✚ Lad være med at læse eller arbejde i sengen. Træn din hjerne til kun at forbinde sengen med søvn (og sex).
✚ Sørg for at din seng er behagelig, og at der er mørkt og højst 19 grader i soveværelset. Undgå at tv og andet står på stand-by. Sluk al strøm på kontakterne på væggen.
✚ Hvis du er sulten inden sengetid, så spis et mellemmåltid med protein. Undgå kulhydrater og tunge, store måltider, lige inden du går i seng.
✚ Drik ikke alkohol tæt på sengetid.