Tilfreds med din krop? Ikke helt. Denne kur sikrer dig et vægttab op til 5 kg på bare en måned, så du kan få den gode selvfølelse tilbage. Er du klar?
28. okt
- Af Af personlig træner Bettina Borg
Skru ned for sukker, hvidt brød og fedt i din kost og i stedet op for mængden af gode grøntsager. Det er grundpricippet i denne kur, der sikrer dig et vægttab op til 5 kg på bare en måned. Kuren er lavet sammen med diætist Anne Catherine Færgemann. Målet er et varigt og sundt vægttab, og midlet er en kostændring.
OBS! De første dage kan for nogle virke barske, da alle stimulanser fjernes. Det tager dog oftest kun et par dage, og du vil snart føle energien klappe dig på skulderen og støtte dit vægttab.
Fire trin til at tabe 5 kg på en måned
1. Vælg, hvad du spiser.
Du er, hvad du spiser. Derfor kan du frit vælge: Vil du være en slatten vingummibamse? Eller sunde og sprøde grøntsager? Valget er dit. Blodsukkervenlig kost, der er rig på vigtige næringsstoffer, som støtter din forbrænding og dit stofskifte, er vejen frem.
2. Få motion – hver dag.
Den daglige motion kan betyde forskellen mellem nogle bløde deller om maven eller et flot stramt maveskind. Hvad vil du helst have? Sørg for at få én times motion om dagen – det giver energi og er motiverende, så intet kan stoppe dig.
3. Læg en plan.
Den tredje brik i spillet om et sundere liv og en slankere krop er en plan for dit vægttab. Lav en kontrakt med dig selv, hvori du skriver dine mål og ønsker. Planen hjælper dig med at bevare motivationen, indtil dit mål er nået, og du har lysten til at fortsætte og holde dine livsstilsændringer – også efter dit ønskede vægttab er opnået.
4. Ryd op!
Udnyt din motivation i begyndelsen af kuren: Smid al sukker, dåsemad, kulør, gammelt syltetøj og andet ud, som har stået på dine hylder i al for lang tid. Fyld i stedet op med sunde madvarer som grøntsager, linser, bønner, æg, fisk, kylling, olivenolie og frugt.
Klik videre og se, hvad du skal spise og drikke for at tabe dig 5 kg på 30 dage.