Chokolademarengs
4 PERSONER 1 dl æggehvide 200 g sukker 1 tsk lys vineddike 1 spsk majsmel 1 spsk kakao, gerne 70%
Fyld: 300 g jordbær Reven skal af 1 ubehandlet lime 2 spsk rørsukker citronmelisse
SÅDAN GØR DU: Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Pisk, til du har en tyk og blank marengsdej. Tilsæt vineddike, sigt majsmel og kakao over og vend og fold begge dele i dejen. Beklæd en bageplade med bagepapir og drys et tyndt lag sukker på. Brug en stor spiseske og top marengsdejen som store kager. Bag marengsene ved 125° ca. 30 minutter, til de er faste.Lad kagerne afkøle lidt på pladen, før de flyttes over på en bagerist og afkøles helt.
Skyl, nip og skær jordbærrene i mindre stykker. Riv limeskallen og bland med rørsukker. Fordel jordbærrene i marengskagerne og drys med lidt limesukker. Pynt med citronmelisse.
● ● ● Energi pr. person: 250 kcal., fedt 3%, protein 5%, kulhydrat 92%
03. aug 2011 - Af Vibeke Lehn - Foto: Maria Nielsen
|
Morgendrøm
4 PERSONER
5 dl skyr
1,5 dl groftrevet rugbrød
50 g grofthakkede mandler
1 spsk rørsukker
250-300 g jordbær
SÅDAN GØR DU: Rist rugbrød og mandler i en tør pande under omrøring, til begge dele er gyldne og sprøde. Bland sukker i og afkøl blandingen. Fordel skyren i glas, top med jordbær og rugbrødsknas.
● ● ● Energi pr. person: 230 kcal., fedt 23%, protein 32%, kulhydrat 45%
Trifli på italiensk
4 PERSONER
500 g jordbær
2 spsk appelsinsaft
250 g ricotta + lidt vanilje
75 g makroner, gerne italienske amarettimakroner
reven skal af ubehandlet appelsin
SÅDAN GØR DU: Skyl og nip jordbærrene, skær dem i passende stykker og vend dem i lidt appelsinsaft. Rør og smag ricottaen til med vanilje. Læg makroner, ricotta og bær lagvis i glas, top med reven appelsinskal og server.
● ● ● Energi pr. person: 210 kcal., fedt 23%, protein 16%, kulhydrat 61%
Jordbærtærte
Dej til 8 små tærter :
60 smør
140 g hytteost 1,5%
200 g hvedemel
3 spsk sukker
4 PERSONER
4 tærter (½ portion, se ovenfor)
Fyld:
200 g jordbær
2-3 spsk smeltet jordbær- eller ribsgelé til pensling
frisk mynte
1 dl skyr
Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor og kør, til dejen er fast, samlet og klar til at rulle ud. Del dejen i 8 små portioner, rul hver af dem ud til en cirkel og beklæd små portionsforme med sliplet- belægning og 10 cm i diameter med dejen. Tryk dejen fast op ad siderne. Prik bundene med en gaffel, læg et lille stykke bagepapir i hver form og fyld op med linser, bønner eller ris og bag tærterne i ovnen ved 200° i 10 minutter. Fjern papir og fyld, og bag tærterne færdige yderligere ca. 10 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle. Skær bærrene i kvarte på langs, anbring dem i fire af tærterne, pensl med smeltet gelé, pynt med mynte og server med skyr.
● ● ● Energi pr. person: 230 kcal., fedt 26%, protein 13%, kulhydrat 61%
Jordbærmarmelade
1 LITER MARMELADE
1 kg jordbær
750 g syltesukker med pektin
1 stang vanilje
evt. lidt tyndtskåret skal af ubehandlet lime eller appelsin.
SÅDAN GØR DU: Skyl og nip bærrene, kom dem i en gryde og bland dem med sukker, vanilje og evt. tyndtskåret citrusskal. Bring det hele i kog og kog frugten under omrøring i 4-5 minutter. Skum og hæld marmeladen på rengjorte glas − skyllet med lidt Atamon, bind dem til, afkøl og opbevar dem mørkt og køligt.
● ● ● Energi pr. ½ dl: 150 kcal. Sund dessert på ingen tid
Yoghurtis med hyld
4 PERSONER
300 g frosne jordbær
¼ dl konc. hyldeblomstsaft
½ liter yoghurt 2-5%
korn af 1 stang vanilje
evt. lidt reven limeskal
2 spsk agavesirup
mynte
SÅDAN GØR DU: Kom bær, hyldeblomst, yoghurt og vanilje samt evt. lidt limeskal og sirup i en foodprocessor og blend det hele til en tyk cremet is. Server straks og gerne med frisk mynte.
TIP! Du kan også lave isen med hindbær eller udstenede kirsebær.
● ● ● Energi pr. person: 120 kcal., fedt 17%, protein 18%, kulhydrat 65%
Chokolademarengs
4 PERSONER
1 dl æggehvide
200 g sukker
1 tsk lys vineddike
1 spsk majsmel
1 spsk kakao, gerne 70%
Fyld:
300 g jordbær
Reven skal af 1 ubehandlet lime
2 spsk rørsukker
citronmelisse