Fastfood i aften? Sig ja! Vend dig mod østens køkken, der byder på sunde, hurtige og meget velsmagende retter.
10. sep
- Af Nicoline Olsen assisteret af Rikke Mortensen

1. Muslinger med citrongræs - 15 min.
1 kg linemuslinger
1 stilk citrongræs
Saft fra 1 limefrugt
1 rød chili i tynde skiver
2 spsk fiskesauce
1 dåse kokosmælk
1 bundt koriander eller basilikum
Fjern skægget og skyl muslingerne grundigt. Kassér de muslinger, der ikke lukker, når du banker dem mod bordet. Knus den tykke ende af citrongræsset og skær det i grove stykker. Kom muslinger, citrongræs, lime, chili, fiskesauce og kokosmælk i en stor, varm gryde. Læg et tætsluttende låg på og lad muslingerne dampe i ca. 3-4 minutter, eller til de er åbne. Kassér de muslinger, der ikke åbner sig. Drys med koriander eller basilikum og server straks.
