KYLLING PÅ SPID4 PERSONER
250 g kyllingeinderfilet
1 tsk olie salt, peber
Maple-glace:
2 spsk maplesirup
1 spsk cider vineddike
1 tsk dijonsennep
SÅDAN GØR DU: Dup kyllingefileterne med lidt køkkenpapir og skær dem igennem på langs. Vend dem med olie, salt og peber, og sæt dem på 8 små træspid. Rør sirup, eddike og sennep sammen. Pensl spiddene med maple-glace og grill eller steg dem 3-4 minutter på hver side.
Energi pr. person: 125 kcal, fedt 33%, protein 42%, kulhydrat 25%.
CARPACCIO MED SPRØDE GRØNSAGER
4 PERSONER
16 papirtynde skiver carpaccio af kalv (200 g)
wasabi-pasta
Grønsager:
1 gulerod
1 bladselleri
2 forårsløg
1 lille, udkernet rød peber
1 håndfuld sukkerærtespirer
1 håndfuld frisk koriander
Dip:
1½ dl sød chili-dipsauce
SÅDAN GØR DU: Bred kødskiverne fladt ud på et bræt og smør dem med en anelse wasabi. Snit alle grønsager (undtagen spirer) i meget tynde strimler, som fordeles på kødskiver med spirer og koriander, hvorefter de rulles sammen og serveres med chilidipsauce og evt. ekstra wasabi.
Energi pr. person: 90 kcal, fedt 24%, protein 44%, kulhydrat 32%.
GRØNT SHOT TIL 4 PERSONER
1 flækket, udkernet agurk
kødet af 1 avokado
4 kiwi
3 dl æblejuice
1-2 tsk honning
evt. lidt friskkværnet peber
Isterninger
Pynt: Blade af mynte eller citronmelisse
SÅDAN GØR DU: Blend alle ingredienserne i en foodprocessor. Smag til med honning og evt. lidt groft peber og server i små glas med isterninger og kryddergrønt.
Energi pr. person: 100 kcal, fedt 23%, protein 4%, kulhydrat 73%.
WRAPS MED BRESAOLA+ Superlette at lave. / 4 PERSONER
4 wraps med fuldkorn
125 g friskost eller rygeost
1 fintsnittet rødløg
1 håndfuld rucola
1 god håndfuld urter, f.eks. basilikum, persille, dild
150 g bresaola i tynde skiver
SÅDAN GØR DU: Bred wrapsene ud på et stort bræt. Smør dem med friskost, drys rødløg, rucola og urter på, læg bresaola øverst og rul wrapsene fast sammen og skær hver af dem i 6 stykker.
Energi pr. person: 345 kcal, fedt 16%, protein 28%, kulhydrat 56%.
BØNNESALAT
+ Fyldig salat med lækker italiensk skinke / 4 PERSONER
200 g kogte, kolde haricots verts
25 g grofthakkede semidried tomater
2 snittede skalotteløg
125 g grillet velafdryppet artiskok
1 håndfuld blandede krydderurter, f.eks. basilikum, persille og mynte
50 g brødcroutoner
salt, peber
75 g parmaskinke i tynde skiver
20 g salte mandler
SÅDAN GØR DU: Bland alle ingredienserne til salaten, smag godt til med salt og peber, læg skinke på toppen og drys med lidt salte mandler.
Energi pr. person: 160 kcal, fedt 35%, protein 25%, kulhydrat 40%.
SPANSK TORTILLA 20 STK.
2 hakkede løg
1 tsk olivenolie
700 g kogte, pillede, faste kartofler i terninger
8 æg str. L
2 æggehvider
salt, friskkværnet peber
125 g ærter
1 dl hakket kryddergrønt, f.eks. persille og mynte
SÅDAN GØR DU: Sauter løgene bløde i olivenolie et par minutter under omrøring og bland dem med kartoflerne. Pisk æg og æggehvider med salt og peber, vend løg-kartoffelfyld samt ærter og krydderurter i, og smag til med yderligere salt og friskkværnet peber. Hæld æggemassen i en lille teflon bradepande ca. 30x22 cm og læg bagepapir i, så den er nem at løfte ud ved servering. Bag den gylden og fast i ovnen ved 200° i 20-30 minutter. Tag formen ud og lad tortillaen afkøle, før den vendes over på et stykke bagepapir, skæres i firkanter eller trekanter og serveres.
Energi pr. stk.: 80 kcal, fedt 34%, protein 24%, kulhydrat 42%.
TIGERREJER OG TANGSALAT4 PERSONER
16 tigerrejer
1 tsk olivenolie
½-1 tsk røget salt, f.eks. Maldon
groftkværnet peber
100 g tangsalat (købes hos fiskehandleren)
4 skiver fuldkornsrugbrød skåret i 16 trekanter
SÅDAN GØR DU: Pil rejerne fri for skal, vend dem med lidt olie, røget salt og peber, og rist dem gyldne på panden 2-3 minutter, til de har skiftet farve. Fordel tangsalat og rejer på små stykker ristet rugbrød og server.
Energi pr. person: 210 kcal, fedt 11%, protein 38%, kulhydrat 51%.
FRODIG FRUGTSALAT4 PERSONER
½ stor ananas
4 friske figner
4 abrikoser, 1 pære eller 1 æble
4 kiwi
125 g blå druer
Lime-van ilje-sirup:
½ dl rørsukker
1 dl vand
½ stang vanilje
saft af 1 lime
Mynte eller citronmelisse
SÅDAN GØR DU: Begynd med siruppen: Kog sukker, vand og vanilje under omrøring, til sukkeret er opløst. Tilsæt limesaft og afkøl. Skær frugterne i mundrette stykker, hæld siruppen over frugten og lad gerne salaten trække køligt et par timer, før den serveres, gerne med lidt frisk mynte.
Energi pr. person: 210 kcal, fedt 5%, protein 4%, kulhydrat 91%.
HØNSESALAT4 PERSONER
300 g kogt eller stegt hønse eller kyllingekød
1 dl syrnet fløde 9% +
1 spsk mayonnaise
1-2 tsk karry
salt, peber
1-2 æbler i tern
125 g fintsnittede jordskokker
lidt citronsaft
2 stilke fintsnittet bladselleri
3 spsk hakkede cornichoner
300 g fuldkornsbaguette i skiver
Karse, dild eller purløg
SÅDAN GØR DU: Skær eller riv hønse-/kyllingekød i passende stykker. Rør syrnet fløde og mayonnaise sammen, smag godt til med karry, salt og peber. Vend æbletern og jordskokker med lidt citronsaft og vend dem derefter i cremen sammen med bladselleri, cornichoner og kyllingekød. Sæt salaten koldt, til den skal spises. Rist brødskiverne, top salaten på og pynt med kryddergrønt.
Energi pr. person ved 4 personer: 380 kcal, fedt 25%, protein 24%, kulhydrat 51%.
BLEV DU INSPIRERET TIL AT LAVE GOD MAD MED VENINDERNE? SÅ KLIK IND PÅ
ALTFORDAMERNE.DK OG FIND ENDNU FLERE LÆKRE OPSKRIFTER
ER DU IKKE ALLERDE PÅ ABONNENT PÅ FIT LIVING? SÅ KLIK HER OG FÅ ET GODT INTROTILBUD MED LÆKRE GAVER.