Træt og uoplagt en time efter morgenmaden? Så er den måske gal med menuen. Men hvad skal du så vælge? Vi har kigget på din morgenrutine, så den giver dig den bedste start på dagen?
10. sep
- Af Nicoline Olsen
- Foto: Christian Petersen
Bagel eller grøntssagssmoothie? Cornflakes eller havregrød?
Din morgenmenu har afgørende betydning for resten af din dag. Det rigtige måltid giver dig energi og gør dig skarp i hovedet, mens det forkerte gør dig sløv og uoplagt.
Fidusen er at finde et morgenmåltid, der giver dig masser af energi - men uden at sende dit blodsukker på himmelflugt. Store udsving i blodsukkeret gør dig træt.
Stiger blodsukkeret i stedet langsomt, giver det kroppen mulighed for at udnytte madens energi over en længere periode. Du føler dig mere mæt og mere veloplagt.
En metode til at sørge for at holde blodsukkeret i ro er at spise efter det Glykæmiske Indeks (GI).
Indekset sorterer fødevarer efter deres effekt på vores blodsukkerniveau.
Hurtige kulhydrater som sukker og frugt nedbrydes hurtigt og har et højt GI (over 70).
Grøntsager og fuldkorn nedbrydes langsomt og har et lavt GI (under 55).
Jo lavere GI des mere benzin får kroppen til dagens arbejde. Vi har kigget på din morgenmenu for at se, hvad du skal vælge...