Vabler, kramper i benene, nul energi eller sidestik? Se her, hvordan du gør kål på 9 klassiske løbeproblemer og får kroppen på ret kurs.
23. aug
DEHYDRERING
Hvad: Dit hjerte galoperer derudad, og din mund føles, som om den er fyldt med bomuld.
Hvorfor: Årsagen er enkel: Du har mistet for meget væske.
Kuren: Drik! Vand er den bedste kur, men har du lyst til noget andet som f.eks. saft, så hold dig ikke tilbage.
SIDESTIK
Hvad: En stikkende smerte gennemborer din side.
Hvorfor: Der er mange teorier om, hvorfor man får sidestik. Den med størst tilslutning er, at sidestik skyldes krampe i mellemgulvet.
Kuren: Fokuser på at trække vejret helt ned i mellemgulvet ved at puste maven ud, når du trækker vejret ind, og suge maven ind, når du puster ud igen.
TUNGE BEN
Hvad: Det føles, som om du har cement i benene.
Hvorfor: Du har løbet i den røde zone for længe og har ødelagt nogle muskelfibre. Din hjerne får dine ben til at sænke farten for at beskytte dig mod permanente skader.
Kuren: Skaden er sket. Lyt til din krop og sæt farten ned.
Klik videre og få styr på flere klassiske løbeproblemer....