Nytår er tid til lægge bag sig og tid til at fejre, hvad end der måtte komme – uanset om du har valgt at være alene i stilhed, eller om du sidder på bagsmækken af verdens største nytårsraket i en eksplosion af fest og farver.

Nytåret er alle tiders anledning til et øjebliks taknemmelighed over alt det, der er blevet dig givet i løbet af året, og til at give slip på dem og det, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Send fortiden ud i rummet sammen med raketterne og begynd året med taknemmelighed, når de eksploderer i et himmelsk kunstværk af glimmer og farver.

Min yogapraksis er som de fleste andres vil jeg tro - under evig forandring, og 2010 var ingen undtagelse – der har været op og nedture, store spirituelle øjeblikke og øjeblikke hvor jeg har mindet mig selv om, at jeg skulle huske at købe mælk på vej hjem.

Men overordnet set blev 2010 året, hvor jeg lige skruede et nøk mere op for yogaen. I foråret rejste jeg til USA for at tage en yogalæreruddannelse i Svaroopa yoga og i efteråret begyndte jeg på Hamsas yogalæreruddannelse. Den mellemliggende sommertid var ren golden age med daglig (som i hver dag) hjemmepraksis. Det kan jeg ikke prale af lige i øjeblikket, men det er okay, så længe den stadig er der – altså hjemmepraksisen.

2010 var også året, hvor yogaen for alvor blev min buddy – eller min ’retmæssige kæreste’, som en af mine venner lidt småfornærmet sagde, efter jeg igen igen havde meldt pas til en aftale under henvisning til yoga.

Og ja, jeg bruger måske meget tid på det, men det er faktisk ikke den kvantitative størrelse, jeg refererer til, det er derimod Buddy på den der intuitive tale i halve indforståede sætninger-måde, der kommer, når man har kendt hinanden igennem flere års mandage og lørdage, forelskelser og sorger, raserifremkaldende krigerstillinger og øjeblikke af vægtløs bliss i en hovedstand, der falder i hak.

Og som med et godt gammelt venskab er der fuld accept, fordi man har set hinanden i så mange prækære situationer at ethvert tilløb til forstillelse ville være en joke. Der er en dyb intuitiv forståelse, og jeg er helt tryg.

Et trygt fundament der inviterer til at prøve nye vilde stillinger, til at give slip og til at blaste igennem.

Og det er også lige præcis, hvad jeg har tænkt mig i 2011.

P.S Dette indlæg skulle være postet i går aftes inden sushi og Dronningens nytårstale (som jeg i øvrigt glemte), men det nåede jeg altså ikke. Og det er måske slet ikke så tosset at begynde året med den intention – at være med det, der er. Nu bliver indlægget til gengæld postet på årets første dag – en dag med sol fra en skyfri himmel og et blæsevejr med spansk temperament. Det tegner godt.


Uddannelsen

Hamsa Yoga Studio blev grundlagt i 2004 og ligger ved søerne i København. Hamsa er en af de få yogaskoler i Skandinavien, der et godkendt af Yoga Alliance. Det samme er Hamsas yogalærerudannelse, der strækker sig over ni måneder. De 210 timers undervisning (200 timers certificering) fordeler sig på alignment og asana (stillinger), undervisningsteknik, anatomi og fysiologi, yogafilosofi, tradition og etik samt praksis og yogamasterklasser. Udannelsens to primære undervisere er Soham Johansen, ejer og grundlægger af Hamsa, og Simon Krohn som er Danmarks højest certificerede yogalærer.