Vidste du, at den sarte hud på hals og bryst kræver samme kærlighed som dit ansigt, hvis du vil holde huden ung og spændstig? FitLiving guider dig til den rigtige pleje og de bedste produkter for dig og din barm.
28. dec
- Af Stinne Jensen
- Foto: Ditte Capion
Sådan plejer du dig til en perfekt kavalergang:
1. RENS. Rens huden morgen og aften - HVER DAG. Huden skal renses for skidt, forurening og rester af makeup og solcreme. Den vigtigste huskeregel er, at din daglige ansigtspleje ikke kun gælder ansigtet, men al den hud du kan se, hvis du har en dyb V-udskæring på.
2 EKSFOLIER. Giv huden en ugentlig eksfoliering med samme skånsomme produkt, som du bruger til ansigtet − bodyscrubs er alt for krasse til den sarte hud. Eksfolieringen hjælper huden med at forny sig og lader de friske, fugtfyldte celler komme op til overfladen. Det holder også huden blød og frisk at se på.
3. FUGT. Ligesom ansigtet har den tynde hud på dekolletagen brug for næring og fugt.
4. BESKYT. Solens ultraviolette stråler rammer lige ind på brystpartiet og udsætter området for mere UV end ansigtet, derfor er det et must at beskytte huden med solfaktor, hver gang det ikke er dækket af tøj − præcis som din ansigtshud.
Se de bedste hverdagsprodukter til pleje af hals og bryst på næste side.