Din hud har været på overarbejde i sommersolen og tørster efter næring. Se her, hvordan du undgår, at ferien sætter sig som permanente rynker, pigmentpletter og alderstegn. Løsningen hedder fugt. Masser af fugt.
26. sep
1. DRIK 2-3 LITER VAND om dagen og endnu mere, hvis du træner meget, men hold igen med alkohol, det virker vanddrivende − og drik ekstra dagen derpå.
2. SPIS FRUGT & GRØNT. Spis masser af vandholdige frugter og grønsager, f.eks. melon, jordbær, agurk og peberfrugter.
3. EKSFOLIER. Fjern de udtørrede, døde hudceller et par gange om ugen med en skrubbecreme, så den friske, modtagelige hud kommer frem og kan suge fugten fra dine cremer og masker til sig.
4. RENS. Undgå renseprodukter med sæbe, som kan udtørre huden eller fjerne hudens naturlige fedtlag.
5. EKSTRA FUGT. Serum er for huden, hvad en kur er for dit hår − altså intensiv fugt, og det er præcis, hvad tør, fugtfattig hud kan bruge. Brug serum under din creme morgen og aften.
6. KUR. Føles din hud stram og tør, så giv den en ekstra fugtmaske en til to gange om ugen. Eksfolier, før du kommer masken på, og husk, at hals og kavalergang også hører med til „ansigtet”.